Opsætning af netværk, klargøring af server installationer, både fysisk med hardware, og selvfølgelig konfigurationen af softwaren har jeg arbejdet meget med.
Hvis det har været nødvendigt med mere avanceret konfigurationer med VLAN, backup WWAN, flere trådløse netværk samtidigt, har jeg jeg glædet mig, synes altid det er sjovere når det drejer sig om mere komplicerede netværk.
Et eksempel på mere avanceret netværk kunne være en af de hoteller hvor jeg har opsat netværk.
Her er der behov for både et administrativt netværk, samt et netværk for gæsterne.
Gæstenetværket er begrænset, både i tilgængelig båndbredde, men også i intern kommunikation, for at sikre klienterne.
Eftersom at Cloud løsninger er blevet mere accepteret og i den grad mere efterspurgt, har jeg også arbejdet med løsninger for dette.
En virksomhed med 40 ansatte, der før brugte en Remote Desktop server, har jeg skiftet over til at de kører alt i Cloud.
Der skulle konfigureres en helt del i Azure Active Directory, hvor Conditional Access blev opsat for at sikre data bedre, da det blev tilgængeligt i Cloud, hvor det var lokalt før.
Jeg kan se en fremtid med container teknologier som Docker, og det har jeg også brugt hvor jeg så det som en god løsning på arbejde.
Jeg har selv udviklet et Docker-image til brug for vores automatiske toner bestilling.
Det før krævede en PC til hvert sted, kan nu klares med blot en Docker container for hver kunde.
Løsningen var ikke noget vores producent selv havde, så jeg udviklede det i samarbejde med dem. Løsningen kan ses her.
Jeg har også opsat og vedligeholdt et mindre hosting setup. Hvor mindre kunder kan få en fuld løsning med AD og RDS.
Dette inkluderer også fuld 3-2-1 backup system med Veeam.
I Veeam konfigurationen er der desuden sat backup af eksterne Microsoft 365 tenants, samt eksterne lokale serverinstallationer hvor der bliver taget backup sikkert over VPN.
Jeg har oprettet en del hjemmesider, hvor jeg er rigtig glad for at bruge WordPress som mit CMS system. Ofte det været simple sider, hvor det er et “online visitkort” som vi omtaler det. Blot et sted som kan findes når man søger på nettet efter virksomheden, så folk nemmere kan komme i kontakt med virksomheden.
Jeg har udviklet Apps i Microsoft 365 PowerApps. En bilforhandler manglede en simpel måde at holde styr på deres kunders dæk, når de skiftede dem fra vinter til sommer dæk eller den anden vej rundt. Jeg udviklede en app hvor de nemt kunne skrive de relevante data ind, slå op i det, og printe det ud med en labelprinter de fik med. Det gjorde deres workflow meget mere effektivt og nemmere at håndtere.
Til klargøring af klient computere har jeg opsat WDS med MDT på vores netværk, for hurtigere og mere effektiv installation af Windows. Der bliver automatisk sat bruger, taget standard valg for tracking etc. og kopieret filer der skal bruges for den senere konfiguration.